År med mange udfordringer.
Allerede som 17 år startede mit virke indenfor faget og siden har der været mange store udfordringer der skulle klares.
Tilbage i 1975 startede jeg om som selvstændig VVS installatør i byen Hou ved Hals. En brandtomt efter et nedbrændt hotel var det fysiske udgangspunkt, der blev ombygget til et værksted. Der fulgte ikke en fast kundekreds med fra starten, så de første år gik med at gøre sig synlig og skabe kontakt til kunder, der specielt var i det omkringliggende sommerhusområde.
I 1994 blev der en mindre smede og VVS virksomhed til salg i byen Østerled, ca. 3 km. fra byen Dronninglund. Opkøb af andre virksomheder indenfor branchen havde ikke tidligere været inde i mine overvejelse, men da jeg personligt blev kontaktet , med en forespørgsel om det ikke havde min interesse, kom tankerne på banen. Købet blev en realitet og nu havde virksomheden lokaliteter og tilhørsforhold i Dronninglund området.
Det var nok startskuddet til en større udvikling af virksomheden.
Udviklingen har siden været følgende:
I 1995 Opkøb af daværende Dronninglund Rør og Sanitet.
I 1997 Opkøb af Aså VVS
I 2001 Opkøb af VVS- og Smedevirksomheden Niels Bogner ApS i Gandrup.
Den generelle udvikling i samfundet med større enheder, er også gældende indenfor vores branche.
Så en udvikling fra et lille enkelmands virksomhed Hou Rørmontage til firmaet i dag, der hedder VVS Rørmontage ApS, har medført at vores arbejdsområder er blevet udvidet, samt at vi har mulighed for at have specialiseret arbejdskraft indenfor flere områder.
Vil du vide hvilket arbejdsområder vi beskæftiger om med så klik her
"Lokal styrke og personlig kendskab"
Dette er forhold der nemt kan gå tabt ved store enheder og derfor har vi prøvet at undgå dette ved at bibeholde en fast medarbejderkreds omkring vores tre afdelinger i henholdsvis Gandrup, Dronninglund og Hou. Ved specialopgaver og i spidsbelastningssituationer har vi imidlertid mulighed for at trække på medarbejdere de 3 afdelinger imellem, hvilket er en stor styrke i det daglige arbejde. |